Referat og dagsorden
Referat af menighedsrådsmøde d. 14. maj 2024 kl. 19.00-21.00
Til stede: Mogens Holm (formand), Charlotte Frølund Hansen (næstformand), Ole Hansen (kasserer og kirkeværge), Bodil Knudsen (kontaktperson), Klara Buch Hansen, Oddur Hansen, Borgny Brünings-Hansen, Christian Bro og Louise Sihm Knudsen, Johanne Dal-Lewkovitch (kirke- og kulturmedarbejder), Martin Bennebo (organist), Kirsten Juul Nielsen (kordegn)
Ikke til stede: Maria Horn Rasmussen, Max Genske, Narine Khachatryan-Guiragossian, Adriana Kjerulf (kirketjener), Claus Aagaard Knudsen (kirketjener)
Punkt 1: Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen er enstemmigt godkendt med den ændring, at der er tilføjet et beslutningspunkt under punkt 4 vedr. Komitas’ brug af kirken.
Punkt 2: Valg af ordstyrer
Formanden er enstemmigt valgt som ordstyrer.
Punkt 3: Valg af referent
Kordegnen er enstemmigt valgt som referent.
Punkt 4: Beslutningspunkter
a) Godkendelse af Regnskab 1. kvartal 2024: Regnskab 1. kvartal 2024 er enstemmigt godkendt.
b) Godkendelse bilag til regnskabsinstruks: Bilaget til regnskabsinstruksen er enstemmigt godkendt.
c) Godkendelse af design ændringer til Tiny Church: De foreslåede designændringer til Tiny Church er enstemmigt godkendt.
d) Godkendelse af kommissorium for Tiny Church-/Nordhavnsudvalget: Kommissoriet for Tiny Church-/Nordhavnsudvalget tilrettes på baggrund af med de foreslåede ændringer fra projektmedarbejderen og med følgende medlemmer: Projektmedarbejderen for Nordhavn, organisten, to sognepræster (p.t. Louise Sihm Knudsen og Christian Bro), et menighedsrådsmedlem (p.t. Bodil Knudsen) og en borger i Nordhavn.
e) Honorar til Kontaktperson: Det er enstemmigt vedtaget, at der søges om et honorar lydende på 50.000 kr. årligt for kontaktpersonen hos provstiet.
f) Antallet af årlige møder i menighedsrådet: Det er enstemmigt vedtaget, at antallet af årlige møder ikke reduceres, men at det tilstræbes, at der aftales en visionsaften eller tilsvarende årligt, og at kassereren udarbejder et overblik over, hvornår de kommende møder ligger.
g) Godkendelse af afholdelse af PolishDanish Jazz Days minifestival 8-9 juli: Det er enstemmigt vedtaget, at der kan afholdes PolishDanish Jazz Days minifestival 8.-9. juli i kirken, men under den forudsætning, at entreindtægterne skal gå til kirken og så efterfølgende betales som honorar til de spillende fratrukket samlet 1000 kr. som udgifter til kirkens personale.
h) Godkendelse af koret Komitas’ faste brug af kirken: Det enstemmigt godkendt, at Komitas’ brug af kirken godkendes det kommende halve år med det forbehold, at der ikke må være konflikter med kirkens egen kalender.
Punkt 5: Orienteringspunkter/Kort nyt fra alle udvalg og personer.
Foruden orienteringerne, der blev udsendt på forhånd, blev der orienteret om følgende:
- Der er netop afholdt konfirmationer.
- Formanden og kirkens kasserer skal til møde i provstiet 15. maj vedr. økonomien for Tiny Church.
- Der er ved at blive udarbejdet en APV for kirkens medarbejdere.
- Den nye kirke- og kulturmedarbejder starter onsdag d. 15. maj.
- Kulturhavnsfestivallen har støttet med et beløb til leje af fiskestænger til kirkens deltagelse i festivalen.
- Der er afsendt en oversigt over kirkens arbejde med grøn omstilling til stiftet.
- Udstillingen i forbindelse med 100-året er støttet med 12.500 kr. fra Østerbro Lokaludvalg.
- Den nye hjemmeside- og kalenderløsning er bestilt, men i forhold til udviklingen af løsningen afventes input fra den nye kirke- og kulturmedarbejder.
Punkt 7: Drøftelser:
a) Afholdelse af natkirke: Er det et ønske i menighedsrådet om, at der fortsat afholdes natkirke som en fast aktivitet i kirken? Det blev konkluderet, at rådet tilslutter sig aktivitetsudvalgets beslutning om, at det ikke skal være en fast aktivitet.
b) Rekruttering af nye MR-medlemmer.
c) Grøn kirke – hvordan får vi inddraget de ansatte2. Hvordan kan der fortsat være fokus på at tiltrække nye medlemmer af menighedsrådet efter det vellykkede orienteringsmøde i aften?
d) Hvordan kan Grøn Kirke implementeres? Det blev konkluderet, at formanden for Grøn Kirke-udvalget samt kordegnen og projektmedarbejderen for Nordhavn holder et møde herom.
Punkt 8: Tid for næste møde
Mandag d. 17/6-2024
Punkt 9: Eventuelt
Der var intet til punktet.
Punkt 10: Oplæsning og godkendelse
Referatet blev oplæst og enstemmigt godkendt.